søndag den 9. oktober 2016

Flere sprites, baggrunde, lydeffekter

Her til aften fandt jeg tilfældigvis denne hjemmeside, som indeholder en stor samling af sprites, baggrunde og lydeffekter. Så hvis du har brug for andre af denne slags - end du lige finder på scratch.mit.edu - skal du prøve at besøge opengameart.org.


Og kvaliteten er ret høj, som du kan se her i videoen, hvor jeg viser hvor let det er at importere sprites herfra og ind i Scratch.

Der er et søgefelt oppe i højre øverste hjørne - husk at bruge engelske søgeord.

torsdag den 7. juli 2016

Undgå planeterne

Hvis man går til hjemmeskærmen kan man klikke på ?-tegnet og se flere tutorials.

Men man kan også finde noget på YouTube. Her har jeg fundet en tutorial, som viser, hvordan man laver et spil, hvor man skal undgå at blive ramt af ting.

Projektet er på engelsk, men jeg har planer om at lave en dansk version senere:




Tak til Philip Bagge, som har delt denne video

Labyrint-spil med ScratchJr

Hvis man søger på ScratchJr i YouTube, kan man være heldig at finde nogle gode instruktionsvideoer.

Her har jeg fundet en fin vejledning til, hvordan man laver labyrintspil. Den er på engelsk, men jeg laver en dansk version senere:





Tak til Mr Q Computing, som har delt denne video.

søndag den 14. februar 2016

Geometri og måling med Scratch

Mikkel Tofte-Jeppesen har lavet denne fine video med et eksempel på, hvordan man kan demonstrere geometri og måling med Scratch:

torsdag den 14. januar 2016

Den første bog om Scratch på dansk


Bo Kalvslund fra App Academy har skrevet den første bog på dansk om Scratch: Lær at lave computerspil, som udkom sidste år. Bogen henvender sig især til de børn og forældre, som ikke har prøvet Scratch før. Børn helt ned til 7 års alderen kan lære lidt om Scratch, hvis de har deres forældre med på sidelinjen. Ældre børn kan bruge bogen selv.

Bogen indeholder en del billeder, hvilket gør det lettere for børnene (og de voksne) at lære Scratch at kende og få et indblik i, hvad programmet kan. Igennem hele bogen hjælper hunden CodeDog børnene med at lære at lave forskellige små spil med Scratch.

De børn, som gerne vil vide lidt mere om, hvad programmering er og hvad de forskellige udtryk betyder, kan finde ekstra viden i de faktabokse, som er på flere af siderne. Bogen indeholder også vejledning til, hvordan man laver en konto og hvordan man deler sine projekter. Bogen giver en fin indføring i, hvordan man kommer i gang med at programmere i Scratch.

Hvis børnene har prøvet Scratch før, vil det nok være begrænset, hvor meget nyt de lærer.



Bogen kan bl.a. købes her til 149 kr. + 19 kr. i forsendelse direkte hos App Academy – klik her

Eller som e-bog hos Saxo.com til 129,95 kr. – klik her

Bogen kan også lånes på biblioteket – klik her

tirsdag den 8. december 2015

Scratch Jr ( 5-7 år)

ScratchJr er en gratis app for de børn, som gerne vil lave noget kreativt på en iPad eller anden tablet.

Appen er en forenkling af Scratch og er tænkt til de mindre børn, som ikke har knækket læsekoden endnu. Med ScratchJr kan de lave deres egen tegnefilm eller lille spil. Børnene kan finde figurer (kaldet sprites) og baggrunde fra biblioteket eller tegne dem selv. De kan også tage et billede og bruge det i deres projekt. Børnene kan også optage lyde...

 I selve appen er der en vejledning til programmet på engelsk, som indeholder beskrivelse af selve programmet og en oversigt over de forskellige muligheder. Der er også eksempler på projekter.

Når børnene leger med ScratchJr, får de samtidig en introduktion til programmering. Børnene lærer at løse problemer, at planlægge projekter og at udtrykke dem selv ved hjælp af IT.

Hent appen hos http://www.scratchjr.org.

lørdag den 5. december 2015

Scratch 2


Scratch er et gratis programmerings sprog og et online fællesskab, hvor børn kan programmere og dele interaktive medier som historier, spil og animationer med mennesker fra hele verden.

Når børn arbejder med Scratch, lærer de at tænke kreativt, arbejde sammen og arbejde systematisk. Det er for de børn, som har lært at læse lidt, typisk fra 8 år.

For de yngre børn findes appen ScratchJr, som er en forenklet udgave af Scratch.

Jeg anbefaler, at I opretter en konto med det samme, så I kan gemme jeres projekt. Hvis barnet er under 13 år, kræver kontoen en forælder-email. Den skal bruges til at gensende kodeordet, hvis barnet glemmer det og til at bekræftige, at barnet gerne må dele sit projekt og kommentere på andres. Kontoen kan bruges med det samme, også selv om emailen ikke er blevet bekræftiget.

Når man programmerer med Scratch, så rykker man rundt med puslespilsbrikker. Der findes forskellige typer brikker i Scratch. Hver farve har en særlig egenskab, f.eks. handler de mørkeblå brikker om bevægelse og de lilla brikker om udseendet. Farvekoderne gør, at børn hurtigt lærer logikken bag programmeringssproget. De vigtigste elementer i Scratch er oversat til dansk, og resten arbejdes der på løbende. Hvis I har brug for hjælp til at komme i gang, så prøv at kigge på de hjælpe-guides, som I finder ved spørgsmålet øverst til højre i programmeringsområdet.

Scratch er designet og vedligeholdt af the Lifelong Kindergarten group at the MIT Media Lab.

Scratch kan bruges online eller offline. Her finder I Scratch online på scratch.mit.edu.

Hvis I vil bruge Scratch offline, skal I først installere programmet. Det findes til både MAC og PC: Scratch offline editor.